Singlerejser for alle

by singadm on January 22, 2012

Hver tredje dansker er single – det vil sige ca. 1,000,000 danskere – og rigtig mange af dem tager alene på ferie. Nu tænker du måske at der lidt tabu og pinligt at tage alene på ferie, men det kunne ikke være mere forkert. I løbet af de seneste år er antallet af singlerejser og ferier vokset markant og rejsebureauerne har endelig fået øjnene op for at singler også gerne vil kunne rejse – enten på egen hånd – eller som del af en gruppe. Med lidt investering før du bestiller ferien er der absolut ingen grund til at være alene på ferien. Slut dig til et rejseselskab eller find andre singler med fælles interesser når du kommer frem.

Inden du tager afsted

Inden du bestiller den første og bedste singlerejse du kan finde så gør dig klart hvad det er du vil opleve på din ferie. Er det ønsket om at møde drømmepigen/fyren? Er det at møde andre med de samme interesser du har? Møde nye venner? Trække stikket ud og slappe af med en god bog? Mærk godt efter og husk på at det er din ferie og det er dig du skal lytte til, ikke hvad omverdenen mener er en god ferie.

Når du skal bestille en rejse skal du som sagt passe på med at booke den første og bedste rejse. Derfor er det så vigtigt at vide hvad du vil opleve. Skal det være en rejse med fokus på kultur og fremmede indtryk eller skal det være sol, sommmer og kolde drinks i baren? Der er selskaber som har specialiseret sig i lige netop det du er ude efter, derfor er det kun fantasien som sætter grænser for singlerejsen.

De fleste rejsebureauer som tilbyder singlerejser har en masse arrangementer man kan tilmelde sig før du tager afsted. Det kan være udflugter i fællesskab eller andre arrangementer med en blanding af fokus på det sociale eller aktiviteten.

Find sammen på turen

Selv om man ikke vælger at tage afsted på en arrangeret singlerejse er der gode muligheder for at mødes andre på rejsen bare det planlægges ordentlig. Risikoen for at komme til at bruge tiden alene er større hvis man rejser uden for højsæsonen og i ukendte områder. Derfor er det en god ide at vælge en rejse omkring en aktivitet som andre også deler fx sport, sprog og mad.

På Lanzarote ligger det legendariske CLub La Santa, som er et oplagt bud hvis du ønsker at møde andre singler med sport som fokus. Det er nemt at møde nye venner gennem sport og motion og når sveden er tørret af panden finder folk sammen om at gå ud og spise, gå i byen eller bare udforske resten af øen.

Madklubber som arrangerer madlavningskurser er der mange af, især i middelhavsområdet. Gastronomiske rejser er blevet meget populære og er en glimrende mulighed for at indgå i et team mens i tilbereder og nyder god mad.

Endelig er sprog og kulturrejser en fantastisk mulighed for at dele en passion med at andre ligesindede. Det kan være tre ugers intensiv spansk kursus i Mexico eller noget helt andet.

I de senere år er en del danske dating sider (fx Dating.dk og andre sider) også begyndt at arrangere singleture for medlemmer.

5 fantastiske byer for singler!

by singadm on March 8, 2012

Paris er kæresternes by, men hvor tager man hen som single hvis man leder efter romantik og en flirt? Her er 5 byer kendt som singlernes legeplads, anbefalet af det berømte rejsesite Matador Network:

Shanghai

Shanghai var engang kendt som Orientens Paris, østens svar på Casablanca med decadence og overflod, forførende skønheder og cool gangstere. I dag er Shanghai stedet for de unge og eventyrlystne forretningsfolk, som ikke kan finde et job i New York. Hvis du kan lide fest og natteliv i verdensklasse så vil Shanghai ikke skuffe. For single mænd lokker Shanghai med skønne kvinder fra hele Kina som flokkes her for at kickstarte model karrieren. For single kvinder som kan lide unge, successfulde mænd er der rigelige med potentielle kærester. Shanghai er en by for singler, især dem der stadig kan kalde sig unge.

New York

Det eneste problem med New York er prisen. Hvis du kan finde en lejlighed i Brooklyn eller har råd til et hotel på Manhatten så er alle døre åbne. New York har ikke bare de bedste hot dogs i verden, den har de bedste natklubber, barer, teatre, museer og er bare ganske enkelt den mest inflydelsesrige by i verden.

Der er flere veluddannede single kvinder i New York end noget andet sted du kan finde. Det giver gode odds for single mænd og knapt så gode odds for single kvinder, som tilgengæld kan trøste sig med at New York er stedet for de ambitiøse, dygtige og økonomisk successfulde mænd fra hele verden og at enhver mand som har råd til at bo i New York også er værd at bruge tid sammen med.

Barcelona

Paris er måske kærlighedens by, men Barcelona er singlernes by. Paris er det sidste sted du har lyst til at være som single – der er forelskede par alle steder – men i Barcelona er alle single. Eller sådan virker det i hvert fald. I Barcelona hænger man ud på gaderne på alle døgnets tidspunkter, drikker, spiser, gestikulerer, flirter, kysser og kigger længselsfuldt efter hinanden. Maden er fantastisk og spanske mænd og kvinder ser fantastisk godt ud.

Cali, Colombia

Glem hvad du har hørt om Pablo Escobar! Cali i Colombia er stedet at være for en single omkring 2010′erne. Stedet er tilbagelænet og afslappet, restauranterne serverer glimrende mad og der er små cool barer og danseklubber alle steder – og så har Cali vist nok de smukkeste kvinder i verden – det er i hvert fald hvad de lokale siger. Cali er måske lige spændende nok for single kvinder, især dem der rejser alene, men for dem der tør er der masser af muligheder for en romance.

Berlin

Glem Munchen og Oktoberfest, Berlin er hvor det sker i Tyskland. Byen er ikke bare en spændende historisk og kulturel by, det er også en billig by, hvor priserne matcher byens store gruppe af studerendes pengepung. Det er her kunsten og musikken blomstrer i disse år og Berlin er simpelthen for cool til at overse.